per sangild
Indhold 

Her vises titlerne for gruppen "Anvendt ernæring". Klikkes på titlen, vises der eksempler på slides, som kan danne baggrund for foredraget.

 

Tarmens optagelse af immunstoffer fra den første mælk (kolostrum) er afgørende for overlevelse af husdyr. Tarmens even til at optage immunglobuliner påvirkes af modenhed, fødslen, stressforhold omkring fødsel og mælken. Det er afgørende at kende disse forhold, særligt når de svageste nyfødte skal reddes.

10-20% af alle husdyr dør i ugerne omkring fødsel. Fostermodningen er afgørende for perinatal overlevelse, men det er stadig ukendt, hvordan denne modning styres og koordineres med selve fødselsprocessen. Såvel genetik, moderens kondition, forhold hos fostret, samt ernæring og miljø umiddelbart efter fødsel er afgørende for overlevelse.

Det volder store ernæringsmæssige problemer for mange husdyr at overgå fra ernæring hos moderen (mælk) til selvstændigt optag af fast føde. Såvel diæt, mikrobiologi og immunitet spiller en rolle, sammen med en grad af stress. Vi kan vælge at provokere en tidlig modning eller (over)beskytte den nyligt fravænnede. Hvad vælger vi?

Dødelighed og sygdom af husdyr og mennesker er væsentlig øget, hvis kropsvægten er lav og/eller hvis fødslen indtræder tidligt. Nogle svage dyr født normalt viser også tegn på umodenhed. For at nedsætte dødeligheden, er det vigtigt at kende kroppens reaktioner på at blive født for tidligt og/eller for lille.

Fostret har en forunderlig evne til at tilpasse sig betingelserne for overlevelse. Selvom fostret sørger for at tage sit, gver det problemer hvis moderen ikke er velnæret. Det kan føre til undervægtige, stressede fostre eller tidlige fødsler og begge dele kan have alvorlige konsekvenser på både kort og lang sigt

I tarmen findes der flere hormoner, immunceller og fremmede organismer end noget andet sted i kroppen. Ernæringen er afgørende, ikke bare for kroppens funktioner, men også for tarmens eget velbefindende - men hvilken ernæring?

Der er flere bakterier i tarmen, end der er celler i hele kroppen.  Disse bakterier har indflydelse på sundhed og sygdom og påvirkes af, hvad vi spiser. Kan vi gøre noget for at skubbe i den rigtige retning?

Mange arbejdspladser gør meget for at give medarbejderne en næringsrig kost. Gør de det rigtige, og giver maden mere arbejdsenergi - eller mindre? Vi må forstå kroppens reaktioner på forskellig mad for at kunne vurdere rigtigt. Mad er mere end brændstof og hygge.

Vi har livsstilssygdomme som aldrig før: Fedme, sukkersyge, åreforkalkning, diabetes. Hvad skyldes dårlig mad, og hvad skyldes dårlig stil? Hvad kan vi lære om den rigtige mad og den rigtige livsstil ved at observere kroppens naturlige reaktioner? Har mad, motion og mening mon noget med kroppens fysiologi at gøre?  

www.persangild.dk
Lav din egen hjemmeside med mono.net